Lige nu savner jeg ham så forfærdeligt... ironisk egentlig for jeg har aldrig haft ham her. Han er jo ikke min... jeg er hans, delvis ihverfald .... jeg kan aldrig helt blive hans uden fysisk samvær tilstede.
På en måde føler jeg at han er lige der ved siden af hvis jeg har brug for ham.... men den klamme sandhed er at det er han ikke, han er der på afstand og det er så svært.
Lige nu kan jeg ikke fungere fordi jeg savner ham, jeg sidder og glor og kan kun tænke tanker om ham, om os og alt der er... eller alt der ikke er?
Hvad nu hvis vi er igang med at spinde en fantasi ? ... jeg er nok lidt.... "jagtet" har mere begge ben på jorden og får mig også delvis til at slappe lidt af i mine tanker og tage det roligt. Men så snart han er væk så er mit tankespind igang igen :)
Lige nu under jeg ham helst ikke et liv :D......... mig mig mig, min lille ego tripper sidder på skulderen og ønsker at han bare fokuserer på mig, seriøst kælling tag dig sammen :).... det er jo helt hen i hampen at tænke sådan men jeg tænker det!
Jeg har en million "hvad nu hvis" og hvad kan jeg reelt bruge dem til ? .. intet andet end at sætte min egen hjerne i selvsving, ingen af os ved hvad der kommer til at ske og det er ikke meningen jeg skal vide det.
Men angsten for at miste er der allerede..... men kan jeg miste noget jeg ikke har ?
Ja jeg kan miste drømmen.... drømmen om det jeg så inderligt ønsker skal ske sammen med ham, drømmen om at måske denne ene gang i mit liv skal jeg møde ham der elsker og rummer mig med alt jeg er godt og skidt.
Men det kan være prisen for at dyrke det som vi dyrker nu på afstand. fantasiland kan komme til at tage over....
Men måske vi kan dyrke det sammen bare for en stund? Vores lille verden ? vores fælles ønske...
Jeg kan ikke vende om nu, det er for sent for mig .... jeg er nød til at leve den ud, jeg er nød til at vide hvad det her er! om det ender godt eller skidt er jeg nød til at vide det.
kan du redde mig "jagtet" ?
kan du virkelig redde mig fra mig selv ?............ hvis du ikke kan, så kan ingen så meget ved jeg allerede.
jeps den største fjende er mig selv, det tror jeg også du er klar over.
Glæden vælter ud af mig, kærligheden vælter ud af mig....... Angsten vælter ud af mig
lad mig ikke falde mellem din fingre ...
lad mig tilhøre ...
lad mig elske
lad mig græde
Tøsens verden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar