:)

Jeg ved godt jeg skrev igår der ville komme flere tanker, men det var vist meget godt der ikke gjorde det ;-)
Dage med for lidt søvn, voldsomme nye følelser osv. og en der lige har stukket fingeren ind i dit inderste og peget lidt gjorde at jeg godt nok var rundforvirret i hovedet. Det kan vist bestemt også læses på bloggen.

Men det hele kulminerede igår, jeg nåede langt ud og lod det gå ud over "jagtet".
jeg endte med at græde og græde og græde, jeg havde godt nok svært ved at stoppe igen, men det var tiltrængt de sidste 3 års frustrationer kom ud  og tro mig dem er der mange af!
Jeg forsøgte at sige "jagtet" fra men magtede det selvfølgelig ikke alligeve .. heldigvis og han holder fast ♥ .
Han ser mig virkelig og det er meget nyt men også noget som betyder virkelig meget for mig. Han hjalp mig med at få sat en masse følelser i rette rammer igår aftes.
Jeg har sovet en rigtig god nats søvn uden at vågne og uden at drømme de vilde drømme :).
Jeg er rolig idag, jeg har fået grædt ud hvad der skulle og skyllet det væk ... jeg er ved at være tilbage til mig :)
Heldigvis finder jeg lige så hurtigt tilbage igen som jeg blev væk...
Men hvor jeg "Jagtet" taknemlig... jeg tror han også godt er klar over at vi har et eller andet specielt her sammen, noget man ikke bare støder på sådan lige og jeg glæder mig til at se hvor vi ender henne sammen .
Og jeg savner ham stadigvæk når der er gået nogle timer og han er stadigvæk det første jeg tænker på når jeg vågner....  og hans stemme♥ .. jeg elsker elsker elsker hans stemme .. den er mandlig, dyb, rolig og enormt sexet.
Bliver dejligt at høre ham idag

hav en vidunderlig dag derude
Kærligst
tøsens verden

Tanker i overflod

Alle de hersens følelser som jeg nu skriver så meget om, de afsteder faktisk også en tanke eller 2 ind imellem :D
For hvornår skal man vælge det man syntes er rigtigt for sig selv ? De fleste vil jo nok mene at det skal man altid vælge, men engang imellem er der jo andre involveret i ens liv, der vil få store konsekvenser af nogle de valg man har lyst til at tage.
Hvornår er det man er nød til at skulle såre andre ved de valg man tager for selv at overleve ?
Kan man tilgive sig selv hvis man sårer andre voldsomt, kan man leve med konsekvenserne af sine valg ?.. det vil jeg mene er en god tanke at tænke igennem før man foretager sig sådanne valg.

Gad vide om jeg nogensinde kan finde den kærlighed som rummer mig ?.... jeg tvivler .. jeg tror faktisk ikke jeg er rummelig (ikke sammenlignet med ikke elskelig)

Hmmm der kommer mere senere  *spekulerer lige lidt mere* :)

Tøsens verden

Crash and burn

Man har kunnet se det komme, jeg ved godt selv det kommer og selvom det er noget jeg er bevidst om kommer til at ske og sker så kan jeg ikke stoppe lokomotivet når det først ruller.
Jeg taler om at jeg saboterer følelsesmæssige relationer så snart jeg mister kontrollen over dem. Jeg sørger for at de ikke kommer til at virke så jeg kan blive såret, det er et mønster jeg har haft i mange år "do upon rather than done upon too" Jeg er fuldt bevidst om det her mønster, jeg kan sågar selv fortælle hvornår det begynder.
Man kan sige det er jo fint at jeg har så meget psykologisk indsigt i mig selv men i bund og grund er det ligegyldigt jeg har det, for jeg formår ikke at stoppe og bryde mønsteret.
Et eller andet sted i min dybere bevidsthed/ubevidsthed har jeg gjort det her til min helt egen personlige sandheds test af mennesker - når de følelsmæssige relationer strammer ind stiller jeg de mest umulige spørgsmål om fremtiden (som ingen reelt kan svare på) jeg prøver gerne at aftvinge svar om totalt urealistiske situationer som man ikke kan give svar på , ting som man af gode grunde bare ikke KAN love eller forudsige. Jeg laver min egen selvopfyldende profeti ( at mennesker ikke vil mig det godt) og jeg sørger sørme også selv for at den bliver opfyldt :)
Jeg bilder mig selv ind med mine følelser at det her er det der sorterer fårene fra bukkene, men det er bare en stor løgn jeg bilder mig selv ind for at retfærdiggøre min egen hjernedøde adfærd. Desuden vælger jeg alt fra i sidste ende.. min forstand ved godt det er bullshit og så er battle of the titans igang.... følelser mod fornuft.
I har nok gættet hvor jeg vil hen og jeps den er god nok... "jagtet" har modtaget den her klamme behandling fra mig... jeg advarede ham om det var på vej og han så det også komme.
Så er det jo nu at han skal være über psykolog og ignorere at jeg siger ham fra og bruger hans egne ord mod ham, men det kan man jo ikke når kællingen insisterer på hun ikke magter det osv.
LYT IKKE!! Hun er fuld af bs....  du skal være über mensch og fastholde hende!
Men sådan hænger virkeligheden jo heller ikke sammen, hvorfor i alverden skulle han holde fast ? Ingen kan jo rimeligt kræve fra andre mennesker at de står model til den behandling jeg giver dem.

Jeg er så flov, flov over jeg byder ham det her... jeg har ingen ret til det for han har kun budt mig ærlighed og omsorg.
Der kom endnu en hindring jeg er flov og har svært ved at indrømme overfor dig at jeg har været en idiot.
Så jeg kravler ikke engang tilbage for det er jeg for flov til.
Jeg skammer over at behandle dig sådan :(
Jeg ved godt jeg kræver det umenneskelige af dig....

Hjælp mig! hold fast i mig!
Det vil være det værd i sidste ende:)

med dybe følelser
Tøsens verden

Sanity... It aint here right now

Lige nu savner jeg ham så forfærdeligt... ironisk egentlig for jeg har aldrig haft ham her. Han er jo ikke min... jeg er hans, delvis ihverfald .... jeg kan aldrig helt blive hans uden fysisk samvær tilstede.
På en måde føler jeg at han er lige der ved siden af hvis jeg har brug for ham.... men den klamme sandhed er at det er han ikke, han er der på afstand og det er så svært.
Lige nu kan jeg ikke fungere fordi jeg savner ham, jeg sidder og glor og kan kun tænke tanker om ham, om os og alt der er... eller alt der ikke er?
Hvad nu hvis vi er igang med at spinde en fantasi ? ... jeg er nok lidt.... "jagtet" har mere begge ben på jorden og får mig også delvis til at slappe lidt af i mine tanker og tage det roligt. Men så snart han er væk så er mit tankespind igang igen :)
Lige nu under jeg ham helst ikke et liv :D......... mig mig mig, min lille ego tripper sidder på skulderen og ønsker at han bare fokuserer på mig, seriøst kælling tag dig sammen :).... det er jo helt hen i hampen at tænke sådan men jeg tænker det!
Jeg har en million "hvad nu hvis"  og hvad kan jeg reelt bruge dem til ? .. intet andet end at sætte min egen hjerne i selvsving, ingen af os ved hvad der kommer til at ske og det er ikke meningen jeg skal vide det.
Men angsten for at miste er der allerede..... men kan jeg miste noget jeg ikke har ?
Ja jeg kan miste drømmen.... drømmen om det jeg så inderligt ønsker skal ske sammen med ham, drømmen om at måske denne ene gang i mit liv skal jeg møde ham der elsker og rummer mig med alt jeg er godt og skidt.
Men det kan være prisen for at dyrke det som vi dyrker nu på afstand. fantasiland kan komme til at tage over....
Men måske vi kan dyrke det sammen bare for en stund?  Vores lille verden ? vores fælles ønske...
Jeg kan ikke vende om nu, det er for sent for mig .... jeg er nød til at leve den ud, jeg er nød til at vide hvad det her er! om det ender godt eller skidt er jeg nød til at vide det.

kan du redde mig  "jagtet" ?
kan du virkelig redde mig fra mig selv ?............ hvis du ikke kan, så kan ingen så meget ved jeg allerede.
jeps den største fjende er mig selv, det tror jeg også du er klar over.
Glæden vælter ud af mig, kærligheden vælter ud af mig....... Angsten vælter ud af mig
lad mig ikke falde mellem din fingre ...
lad mig tilhøre ...
lad mig elske
lad mig græde


Tøsens verden

De følelser ...

Nu sidder jeg her igen, en sen natte time med mine tanker fulde og min krop fuld af hmm ja det er vel en slags kærlighed, hvis man vel at mærke kan kalde den det efter så kort tid som vi har kendt hinanden "jagtet" og jeg.
Jeg har syntes vores kommunikation har været pæn intens fra start af men jeg oplever faktisk den bliver mere intens som tiden går... det er ikke kun intenst det stikker meget meget dybt inde i mig, det vælter ind over med følelser omkring alting og nej vi har sgu ikke mødt hinanden endnu ... men vi har "kendt" hinanden et godt stykke tid uden den vilde kommunikation mellem os dog har vi begge haft et godt øje til hinanden i en eller anden form.

Vi skal mødes det er nu helt sikkert og vist, men det fylder os begge med lidt bange fornemmelser om hvad det måtte bringe.

Vi har timelange snakke om hinanden og vores liv og andre ting vi nu støder på... jeg Elsker at snakke med den her mand, han er super intelligent og rolig og han rummer mig :)
Og jeg er nu ikke sådan at rumme.. jeg er totalt styret af mine følelser hvilket kan gøre mig lettere ustabil i perioder hvor jeg føler mange ting :D
Som nu .. jeg er så latterlig i mine tanker ind imellem... pludselig fik jeg angst for at han nytårsaften skal skal møde en anden pige og ærligt jeg havde intet belæg for at for at tænke sådan.
Men han rummer mig 100% når jeg bliver lille og bange .. han samler mig op og fortæller mig at det er mig  der er interessant og ikke andre.
Jeg tror aldrig nogen har rummet mig og hele mig .. med alt godt og skidt før, der har altid været forbehold eller krav eller ting man ønskede og ikke ønskede ved mig. Men det er nok de færreste af os der kan sige at vi rummer hele mennesker med alt hvad de indeholder.

Mine egne usikkerheder gør at jeg selvfølgelig ikke forstår hvorfor han rummer mig ... for hold nu op jeg kan være belastende :)
men det er ikke kun ord han siger der gør at jeg ved han rummer mig... jeg kan mærke det og det er faktisk en meget overvældende følelse.
Hmm jeg skal passe på med mit ordvalg tror jeg ... men nogle gange er det svært at finde de rigtige ord som dækker ... enten er de for voldsomme eller også siger de for lidt.  Jeg føler ......... jeg tror ........ at han og jeg kan elske hinanden, bare elske .. uden spørgsmål, uden krav til at ville forandre hinanden men med de skævheder vi nu har og som livet har givet os.
Ja ja jeg ved godt det lyder meget lyserødt.... men det er ikke ment som værende lyserødt... det er bare!
Men ikke kun sådan .. vi vil kunne have det hamrende sjovt sammen og alvorligt, jeg tror faktisk vi er lige "tossede"

Men hvordan kan man sige alle de her ord til ham uden han løber skrigende bort?  jamen det kan jeg bare... han løber ikke, han giver mig svar .. ærlige svar, han giver mig noget af sig selv som for ham er svært at give andre.
jeg har allermest lyst til at fortælle ham at jeg faktisk elsker ham ... men det er for voldsomt  det "kan" man ikke.... men jeg har fortalt ham det alligevel bare ikke med de ord.
Hvem ved.. måske skal det være en voldsom intens affære .. måske skal det være længere varende  en ting vi begge ved er at venskab bliver det aldrig  alt alt for mange følelser fra vores begge sider til det.
Det er turbulent oppe i mit hoved for hvad "kan" man og hvad "kan" man ikke.....
men jeg ved han er vigtig for mig  og jeg ved allerede nu at han vil ændre mit liv i en eller anden form.

Tak!

♥♥
Tøsens verden

En bedring ?!

Mon ikke i er ved at have gættet at der er aktivitet på øverste i øjeblikket :D
En af de ting jeg har bidt mærke i ved mig selv er at jeg ikke har angst mere, angst for at give slip på mig selv når jeg møder Dominansen i fysisk og psykisk form.
Jeg har haft virkelig svært ved at give slip og lade mig føre af mine lyster og behov. Der er nok en lille kontrolfreak i mig .. eller det er der og jeg har skrevet om mine trust issues før, dem har jeg på sin vis også stadigvæk............  IIIIIH altså  hvem er det nu jeg prøver at bilde noget ind?!  "jagtet" driver mig til vanvid, han mindfucker mig i så stor stil at jeg er helt rundt på gulvet og det gør mig totalt ustabil ... jeg HADER at være sådan for det betyder jeg har mistet kontrollen over det der foregår. jeg tager mig selv i ikke at kunne styre min kontakt til ham... jeg må bare skrive til ham på sms eller msn eller de andre steder vi taler sammen. Jeg bliver helt panikslagen når jeg ikke taler med ham et stykke tid så tror jeg at han ikek gider mig osv. og jeg HADER når jeg har den der usikre adfærd det gør mig desperat og pinlig syntes jeg.. jeg ter mig som en med "stalker" agtig adfærd... det er sgi da latterligt. Men jeg tror han kan lide det ? ellers ville han vel sige det til mig ?
Jeg har ikke lyst til at miste kontakten til ham men det ville da være forståligt hvis det blev sådan med den adfærd jeg har.
Han smiler bare når jeg siger det til ham ... det driver mig til vanvid, igår måtte jeg tude af bar frustration over det hele, jeg kunne ikke rumme det mere.. at blive reduceret til en lille usikker og sårbar pige er simpelthen forfærdeligt... men det eneste jeg alligevel tænker på er at jeg bare vil kravle tæt ind til ham og føle mig tryg når jeg har det sådan.
Tænk sig man kan have så mange følelser uden man er forelsket. Det er fantastisk og vildt og underligt.
Det er følelser jeg bliver afhængig af ... men det tror jeg at jeg har fortalt ham og at han forstår. har oplevet før at det forveksles med forelskelse, hvilket det ikke er ... ihvertfald ikke som i at vi skal være kærester og have børn :)
Det er nok nærme en fascination på et mentalt plan som ikke er sådan at forklare.
Og den er en energi dræner i stor stil

Men jeg kan jo ikke lade det være ... jeg er så draget til det .. til ham *guf for psykolog* 
♥
Tøsens verden

hjerneflimz :)

jeg vidste bare tidligere at der var mere jeg ville sige :)

Som jeg fortalte tidligere hader jeg de der ambivalente følelser jeg får især i forbindelse med D/s forhold og lege.
det er som om at det ændrer mig .. eller også finder det bare ting frem i mig som liggere mere gemt og ikke viser sig frem i hverdagen. Jeg bliver usikker både på mig selv men også på den Dominante, tænk hvis jeg ikke er pæn nok sød nok osv. osv. Det irriterer mig grænseløst at jeg får det sådan og når jeg så prøver at mande mig op til sige fra ... i guder altså så bliver jeg bare som en lille trodsig 3 årig tøs der skal være på tværs, bare fordi jeg kan?! det udløser jo straffe sådan en adfærd og den nemmeste vil jo være at sige jeg bare er et "sucker" for straf men det tror jeg ikke jeg er for jeg kan godt nok blive tosset og tude som en forurettet lille barn når jeg udøver min straf fra Herren, selv i tilfælde hvor Herren er tilstede mens straffen udføres så kan jeg simpelthen ikke tie i min store kæft og jeg ender altid  i mere straf og jeg tuder :D
Det hele kan skrige inden i mig under en straf .. skrige på : det her skal du ikke finde dig i - nu skal det slutte osv.
Men jeg vælger det jo hver gang selv?! hvorfor vælger jeg noget jeg egentlig hader ? og hvorfor i alverden tænder jeg på det ?
pyha det er nok dybde psykologisk som vi helst ikke vil rode mere i *G*
men det er faktisk en af de få sider af mig selv som jeg har opgivet at forstå men alligevel kan jeg ikke lade være at undre mig over mig :D engang imellem, for dybden af den underkastelse jeg så gerne vil have og give er voldsom, nogle gange forstår jeg ikke at jeg kan leve uden....... men det kan jeg jo nok heller ikke, det vender jo tilbage selvom jeg prøver at tage lange pauser fra det og skubbe det ud på sidelinien.
But every now and again så løber jeg bare på en mand som enten har lugtet det på lang afstand at jeg er sub/tøs før jeg selv har tænkt det næsten :) eller også tiltrækkes jeg ubevidst af karaktertræk som D må have.
"jagtet" var en som jeg følte mig tiltrukket af fra start uden at kunne sige hvorfor... Jeg glæder mig til at lære ham at kende, han har en helhed som tiltaler mig ♥

Kærligst
tøsens verden