kære Blogreaders
Ja jeg må tilstå at der nok komer en lidt stille periode på min blog, jeg er fyldt op af mange andre ting... studie,flytning og hvad der ellers dukker op i mit liv pt.
Men allermest er jeg dog nok optaget af min forelskelse, min kærlighed.
Om en måned har vi kendt hinanden i 1 år, den værste forelskelse plejer at være overstået efter den tid, men sjovt nok eller skal jeg sige dejligt nok ;-) så er vores ikke væk, den bliver tværtimod ved at vokse og den bliver dybere og dybere, det har jeg aldrig oplevet før... det er helt fantastisk ...... og det fylder mig totalt, jeg er hjemme tror jeg ;-)
Men en anden ting jeg også oplever i øjeblikket er et voldsomt møde med ..... mig , hehe ja det lyder mærkeligt men nu skal jeg prøve at forklare det for jer.
jeg er stødt på en person som tænker og føler som mig og nej det er ikke min kæreste...
Vi siger det samme, tænker det samme har fuldstændig samme baggrund selvom der er nogle år imellem os rent aldersmæssigt.
vi gentager hinanden når vi taler sammen for vi tænker de samme ting på samme tidspunkt... vi gengiver hinandens følelser konstant, det er en vild følelse en mærkelig følelse og en helt fantastisk følelse.
Det er som at møde mig selv og alligevel ikke...
jeg bryder mig generelt ikke om termen "soulmate" jeg tror ikke på man kan møde sin soulmate i eksempelvis en kæreste og jeg mener at så mange bruger udtrykket at det er blevet en kliche.
jeg tror på at møder man en partner så er det forskellighederne imellem os der gør at vi kan forene vores liv ... ikke lighederne, for i lighederne ville vi støde sammen og det ville danne konflikter. Ups der røg jeg vist væk fra det jeg ville fortælle *back on track* :D
men som jeg forklarede ..denne person gør at jeg må sætte mig lidt på halen, jeg er mistænksom af natur, for mange oplevelser i bagagen eller whatever ..gør at jeg ikke stoler på mange mennesker og møder mange med et hvis portion forbehold.
men det er væk og det har ikke været der med denne person..... kunne det være min "soulmate" ej adr det udtryk vil jeg bare ikke bruge *Griner*
Men hvad er det jeg er stødt på.... vi kender bare hinanden ..ja jeg ved godt det lyder mærkeligt .. men det gør vi, jeg er ret sikker på vi kan færdiggøre hinandens sætninger, jeg er sågar sikker på at vi reelt ikke ville behøve at kommunikere med ord for at forstå hinanden.
og ja nu kommer det *G*...sådan en tøseting vil i mænd nok tænke, men jeg tror vi har kendt hinanden før ..... for hvordan kan det ellers lade sig gøre at møde et spejl af sig selv ?Jeg ved godt det lyder sådan lidt *rulle øjne agtigt* men nu er ingen af os sådan særligt lette at få hylet ud af kurs og det er vi begge to blevet lidt ..altså på den fede måde.
arj altså så kom der alligevel et indlæg mere*griner*
det var nu bare min kringlede hjerne eller skal jeg sige vores ;-) der løb løbsk igen
Jeg ved du læser med på min blog :P
Og stort stort knuskram til dig
du er rigtigt meget i mine tanker i løbet af sådan en dag
hvis i er forvirret er det ok *Griner*
det er jeg lidt :D
De varmeste knus
Tøsensverden
