Jeg sad og læste Greys verden og blev inspireret... læste om hans angst for ensomheden, en angst jeg kender alt for godt :)
jeg vil fortælle om min største angst .... nemlig at blive bedraget, tja og hvad er bedrag så i min verden..
Bedraget forbundet med min angst er : utroskab
hvorfra jeg har den angst ved jeg ikke helt, jeg har aldrig haft en kæreste eller andet der har været mig utro og alligevel har jeg en alt overskyggende angst for at blive bedraget på denne måde.
Jeg er blevet langt bedre til at tackle den og i må endelig ikke forveksle den med jalousi for jaloux er jeg nemlig ikke.
Men tanken om at min partner skulle være sammen med en anden kvinde og ja her er jeg måske helt nede i petitesser i nogles øjne, men bare det at han skulle have skriftelig kommunikation med en anden kvinde omkring andet end alm. dagligdags ting ja det er for mig utroskab.
min angst dukker op på de mærkeligste tidspunkter og uden årsag og den overskygger alt, den får mig til at ville løbe langt væk, altså afslutte forholdet inden det evt. skulle ske.
Jeg gør det ikke altså afslutter forholdet .... endnu....
for jeg ved godt det er min hjerne der løber løbsk...
men hvor jeg hader den angst, hvorfor kan jeg ikke bare elske.. og tage imod det der kommer igen til mig?!
jeg ved jo selvfølgelig at det hænger sammen med oplevelser i mit liv ...
men gud hvor er jeg træt af at have den angst ...
jeg håber jeg kan arbejde nok på den til at den en dag forsvinder, men jeg kan ærligt sige at jeg ved ikke om den en dag vinder og jeg så løber ..
som jeg har gjort så mange gange før i mit liv.
Tøsens verden
4 kommentarer:
Kære Tøsens verden
Jeg læste dit indlæg forleden og fik bare så stor medfølelse til dig. Og hvor kan jeg godt følge dig.
Jeg har ikke den samme angst for utroskab som du har, men jeg kan genkende dine reaktioner på nogle andre ting i mit liv der fremprovokere.
Min største angst er nok at hengive mig, for så at blive forladt, eller skulle forlade. Jeg reagere slet slet ikke som min omgangskreds når de bliver "dumpet", eller dumper en anden, jeg reagere meget voldsomt, tager det meget personligt og føler en del af mit indre bliver revet i stykker.
Det giver mig en forsvarsmekanisme der spotter det mindste INDEN jeg hengiver mig helt.. For da kan jeg nå at løbe min vej inden det ville gøre alt for ondt, hvis nu, såfremt og måske, Han ville dumpe mig, eller jeg ville.
Men ved du hvad? Ja det ved du godt.. Det er vist ikke særlig frit at leve på dne måde. Jeg er i hvert fald nød til at se den i øjnene og tage chancen. For at løbe min vej har jeg også gjort hele livet, og jeg gider simpelthen ikke mere!!
Så bliv hvor du er.. Jeg vil forsøge det samme!!
*kys*
Angst er noget mærkeligt noget, som kan være svær at beskrive. Jeg beskriver på min blog min egen angst for at være alene. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke helt tilfreds med den beskrivelse for jeg synes den er upræcis, men det er det bedste jeg kunne komme op med. Hvis jeg skulle udbygge det lidt mere, så er det måske i virkeligheden mere angsten for den reaktion, som kan komme, hvis jeg kom i den frygtede situation.
Måske er det på samme måde for dig? Altså angsten for den panikfølelse, som du føler, når du pludselig sidder og tænker på om han er dig utro? Det kan måske blive en altoverskyggende reaktion, som har fysiske udtryk (Hjertebanken, åndenød)? Det jeg hader mest ved den form for angst er at den er meget svær at få kontrol over, når først den er begyndt.
Lige mht. utroskaben, så kan jeg godt forstå, hvorfor selv en lille chat med en anden kan være uacceptabel for dig. Personligt var det uskyldige cyberutroskab skyld i at jeg mentalt lagde afstand til min kone. Man opdager det ikke straks, men det gør en forskel, at man har en anden fortrolig.
Hilsen
Grey
Hej...Jeg faldt lige over din blog og dette indlæg. Jeg føler med dig, men du lever et liv som jeg slet ikke kan sætte mig ind i. Hvis fyren endelig er utro, så er det da bare at pakke kufferten og komme væk i en fart. Så var han jo ikke det værd, og så finder man nok en ny med tiden. Jeg har ingen råd til, hvordan du kan overvinde din angst. Jeg kan heller ikke forstå du ser det som utroskab, hvis din kæreste skriver med en anden kvinde, må han så heller ikke have veninder? Mange venlige hilsner en forvirret Line
Jeg fandt dit indlæg da jeg googlede "Angst for utroskab".
Jeg føler jeg kunne have skrevet det selv. Med præcis de samme ord. Jeg har været i et forhold i to år nu, hvor der ikke har været den mindste grund til at tro, at min kæreste var mig utro.
Alligevel lever angsten for det i bedste velgående og jeg kan bilde mig selv ind at han nok har været utro. Jeg har selv tænkt på at forlade forholdet ud fra rationalet at jeg hellere vil være alene end muligvis blive såret. Men som du selv siger, det er jo helt ude i hampen at tænke sådan.
Jeg har det virkelig som dig - jeg ved at den følelse på komme et sted fra, men jeg kan ikke finde ud af, hvad der her udløst den.
Det eneste jeg ved er, at det er meget destruktivt for forholdet og ikke mindt for ens eget selværd.
Og måske er det der den ligger - i selværdet. Det er ihvertfald det jeg tror vi skal arbejde på.
Tak for dit indlæg. Det reddede min dag, at jeg ikke sad helt alene med den følelse.
Send en kommentar