Ironien i mit liv

Jeg reflekterer og efterrationaliserer en del i denne tid.. jeg vender mig selv på kryds og på tværs for at se hvad jeg kunne have gjort anderledes.
Nu er jeg sådan indrettet at optager et emne mig så søger jeg al den information jeg kan finde omkring dette emne .. jeg gør det udelukkende for min egen skyld, jeg har nemlig brug for at have styr på flest tænkelige sider og indfaldsvinkler til det emne der nu optager mig.

I mange år har jeg arbejdet med mennesker, især unge mennesker som var anbragt men dertil hører deres forældre, socialrådgivere, psykologer osv.
Alle disse år med det arbejde har lært mig rigtigt rigtigt meget om mennesker, om reaktions mønstre om forsvarsmekanismer .. og ja you name it.
Dertil har jeg læst ufatteligt meget psykologi for min egen interesses skyld.. for menneskets psyke interesserer mig utroligt meget.

Jeg har ingen pædagogisk uddannelse .. jeg har kun min erfaring og mig som menneske, men jeg ved at jeg er dygtig til mit job og jeg jeg ved jeg kan noget med mennesker.

Det er sådan at uanset hvad jeg er sammen med af mennesker.. så ser jeg tit ting - reaktioner -blikke-kropssprog som andre mennesker ikke lækker mærke til, det er ikke noget jeg gør bevidst .. jeg ser det bare. jeg danner mig derfor super hurtigt et billede af hvilket menneske jeg står overfor .. falskhed og løgn er næsten som en duft for mig ..
Min egen baggrund har uden tvivl medvirket til at jeg har udviklet nogle sanser på dette område som måske er mere fint følende end andres .. min far er psykopat .. og min mor .. tja hvad kan jeg sige .. hun er bare et meget meget ulækkert menneske.
Jeg er ikke opvokset med misbrug eller uuddannede forældre eller sådan, nej jeg er opvokset med en psykisk social arv kan man sige .. manglende kærlighed, løgn og i den dur, altså sådanne ting som kan meget meget svære at påvise for udaftil virker familien jo pæn og velfungerende.
man kan vel kalde det en gemt social arv..

Men jeg føler mig nu ikke som offer for min barndom, for mange mange år siden tog jeg nemlig beslutningen om at sådan ville jeg aldrig aldrig blive eller leve.. men den har selvfølgelig gjort mig delvist til den jeg er idag.

En af de ting jeg har været meget meget bevidst om er bl.a det at min far er psykopat ... og nej ikke peter lundin psyko :D men hverdags psykopat som er alle steder i vores hverdag og som vi sjældent opdager ( indlæg vil følge snart om præcis dette emne) og ikke om jeg nogensinde skulle have en som min far ... ikke tale om.
Det har jeg formået at styre udenom (ingen far syndrom her ;-)) .. altså lige indtil nu :S ........
Jeg har fandme haft et forhold til en psykopat de sidste 2 år og jeg har bare ikke fattet en meter!!!!!!!!!!!!!!!!
Helst seriøst .. hvad gik der galt for mig der ????
Jeg tror sørme at jeg har ladet mine værn falde og troet mig sikker på at nu var det nok så dybt inde i mig at der ikke var fare for at møde sådan en....... og kombineret med at ville væk fra en bitter lille ex mand og de modbydligheder der fulgte i kølvandet det og så at så gerne ville kærligheden har fået mig til at lukke alle mine sanser ned.
Denne her mand er mere psykopatisk end min far ... i guder altså
Men selvom jeg har vidst alt om psykopater gennem læsning og arbejde i mange år har jeg måtte genopfriske det hele ... eller jeg har måttet læse mig til en bevidsthed om at det ikke helt var kun var mig den var gal med.
For jeg har dunket mig selv for ikke at have set det ... jeg har dunket mig selv for at være dum .. men forfanden det er jo lige præcis det som sker når man møder en psykopat! at man ikke opdager det før det er for sent .. før man er for involveret og at man bebrejder sig selv.

Men hallo det er sgu da ironien af mit liv hva ;-)

der kommer langt mere om denne historie ... for det fylder og fylder og fylder

knus
tøsensverden

Hvad gør man.... ???

Når man er der hvor svigtet har ramt så hårdt at man ikke syntes man kan finde sig selv igen ?
Jeg kan ikke finde mig... jeg føler mig tom og er kommet i tvivl om hvad jeg egentlig har at tilbyde som menneske og hvem jeg er som menneske.
Det har jeg aldrig været før... uanset hvad livet har budt mig har jeg kunnet rejse mig og finde styrken i mig selv igen.
Men denne gang er det anderledes...
jeg ved ikke hvad jeg skal gribe i mere .... måske har jeg nået det punkt at der bare ikke er mere at kæmpe for ??

Jeg har altid haft en masse og give andre mennesker... men pludselig er jeg i tvivl.. jeg ved ikke hvad jeg skal give andre mennesker ... jeg ved jo ikke engang hvad jeg skal give mig selv mere.
Kan jeg have udtømt mig selv ? kan andre have været med til at udtømme mig ?

Jeg satsede stort denne gang, det ved jeg ... men jeg satsede ikke alt og alligevel har jeg mistet alt.
Nogle ting kan man bare ikke forudsige ej heller være herre over .... Det ved jeg jo godt og ansvar for mine egne handlinger tager jeg også med omkostningerne det har kostet...
men så meget det kostede .. ville jeg ikke nogensinde have drømt om i mit liv ..

jeg er træt...

Stank

Det gør ondt...
ondt i sjælen , ondt i drømme
drømmene som brast
drømmende som jeg havde for mig .. for os

drømmene er væk
vækket af realiteterne
vækket at den indlysende sandhed som skinner mig skarpt i ansigtet

den stinkende dunst rammer min næse
kender i stanken ?!
stanken af bedrag og løgn
den ulækreste stank der kan komme i min verden er lige præcis den!

jeg må stoppe et kort sekund og finde mig igen...
sekundet er gået ...
jeg er her og jeg bliver her hos mig
ingen skal give mig stanken af løgn og bedrageri
jeg tilgiver den ikke....

jeg vender mig om ... stanken er på vej væk
jeg vendte ryggen til den og jeg vender aldrig tilbage til den
jeg sætter i løb.......
løb for pokker ..løb så stærkt som aldrig før
jeg klarede den .... igen
jeg er på vej :)

Angst

Jeg sad og læste Greys verden og blev inspireret... læste om hans angst for ensomheden, en angst jeg kender alt for godt :)

jeg vil fortælle om min største angst .... nemlig at blive bedraget, tja og hvad er bedrag så i min verden..
Bedraget forbundet med min angst er : utroskab
hvorfra jeg har den angst ved jeg ikke helt, jeg har aldrig haft en kæreste eller andet der har været mig utro og alligevel har jeg en alt overskyggende angst for at blive bedraget på denne måde.
Jeg er blevet langt bedre til at tackle den og i må endelig ikke forveksle den med jalousi for jaloux er jeg nemlig ikke.

Men tanken om at min partner skulle være sammen med en anden kvinde og ja her er jeg måske helt nede i petitesser i nogles øjne, men bare det at han skulle have skriftelig kommunikation med en anden kvinde omkring andet end alm. dagligdags ting ja det er for mig utroskab.
min angst dukker op på de mærkeligste tidspunkter og uden årsag og den overskygger alt, den får mig til at ville løbe langt væk, altså afslutte forholdet inden det evt. skulle ske.
Jeg gør det ikke altså afslutter forholdet .... endnu....
for jeg ved godt det er min hjerne der løber løbsk...
men hvor jeg hader den angst, hvorfor kan jeg ikke bare elske.. og tage imod det der kommer igen til mig?!

jeg ved jo selvfølgelig at det hænger sammen med oplevelser i mit liv ...
men gud hvor er jeg træt af at have den angst ...
jeg håber jeg kan arbejde nok på den til at den en dag forsvinder, men jeg kan ærligt sige at jeg ved ikke om den en dag vinder og jeg så løber ..
som jeg har gjort så mange gange før i mit liv.

Tøsens verden

Lille pige

se nu står hun der den lille pige
alene, forladt i det tomme rum

se den lille pige nu står hun der
med sorg i blik, sorg i sjæl

se den lille pige nu står hun der
hvem skal hun vende sig til, hvor skal hun søge trøst

se den lille pige nu står hun der
trækker sig langsomt væk
væk fra alt hvad gør ondt

se den lille pige nu står hun der
tager et skridt væk, væk fra det tomme rum

se den lille pige nu står hun der
foran døren ud til livet
hun ved hun må videre

se den lille pige nu står hun der
voksen og fornuftig
skabt sit eget liv har hun

se den voksne pige nu står hun der
hvor trygheden viser sig, hvor det er tid at vende

se den voksne pige nu står hun der
hvor hun må tage skridtet, hvor hun må overlade trygheden til en anden.

se den voksne pige nu står hun der
hvor sorgen og tomheden og smerten er igen

se den voksne pige nu står hun der
lige der hvor det hele startede
men hun er ikke alene
hun er sammen med den lille pige
hånd i hånd tager de afsted.

Kan i mærke det ?!

foråret er lige om hjørnet, duften er i luften på solkinsdagene, fuglene er begyndt at synge.
Jaaaaaaaaaaaaaaaaaa livet begynder igen at røre på sig, jeg elsker forårets kommen, energien kommer igen og glæden klukker i maven og nej jeg er ikke vinter deprimeret ;-)
men lyset er bare så lækkert og jeg elsker den energi der følger med når solen begynder at titte frem og du rent faktisk kan mærke varmen fra den når du står stille lige i strålerne.
Det er som om alle sanser skærpes i det gryende forår.

oven i dette rykker min flytning nærmere. det hjælper jo nok også på det hele, ventetiden er ved at være ulidelig for os begge (kæresten og jeg) og selv om vi ses hver weekend og alt hvad vi overhovedet kan flette ind her og der så er længslen efter at være sammen hele tiden enorm.
tiden nærmer sig stille og roligt ... men suk hvor den dog lang.

Tøsensverden

Silent pain

Til T...

Deep deep within

where no one see

where no one comes

not even me

*

there is a place

a secret place

the place of hurt

of sorrow

a place of the darkest pain

*

its been closed forever

i kept it closed

hoping i would never have to open it

never have to deal with it

*

the place has started to leak

its leaking with

deep red blod

directly from my heart

*

Its time

i cant escape

i have to deal with the pain

i have to stop the leak

*

im lost

i dont know how to stop the flow

im trying

im trying so hard

maybe i will succeed

maybe not

*

maybe it will just close in time

maybe....

maybe im just lost forever

*

maybe i just have to do it with you

is this our time ?

its our time

this is the point of no return...

Tak :)